admin

Startliste til klubstævnet klar

 Alle  Kommentarer lukket til Startliste til klubstævnet klar
sep 102014
 

Så er der startlister til søndagens stævne – de ligger under fanebladet stævner. Vi har så vidt muligt forsøgt at opfylde ponyønsker, men har også måttet tage hensyn til at en del af de mest populære ponyer skal gå mesterskab, og således skal skånes mest muligt i de mindre klasser. Husk at der skal betales (kontant) i sekretariatet inden start.

 Posted by at 08:58

VIGTIGT Trafik-info vedrørende Stævne

 Alle  Kommentarer lukket til VIGTIGT Trafik-info vedrørende Stævne
aug 112014
 

Der er en del vejarbejde i omrødet omkring Egene i forbindelse med udvidelsen af Helsingør motorvejen.
Det er VIGTIGT at i kører hjemmefra i god tid.

Se mere information her

 Posted by at 11:01

Klubstævne d. 29. maj

 Alle  Kommentarer lukket til Klubstævne d. 29. maj
maj 172014
 

Kære alle,

Vi indbyder hermed til Springstævne for rideskolen og privatryttere torsdag den 29. maj.

Vi fastholder vores stævne den 29. maj som er åben for alle rideskoleryttere og privatryttere.

Se mere om stævnet her

Bemærk at tilmelding foregår via hjemmesiden – under-> ‘Stævner’ -> ‘ Tilmelding  – Klubstævne’.

 Posted by at 00:10

Distriktstævne 31.maj-1.juni aflyst & flyttet til 16.-17. august

 Alle  Kommentarer lukket til Distriktstævne 31.maj-1.juni aflyst & flyttet til 16.-17. august
maj 132014
 

Egene har igennem et par måneder været ramt af Kværke, og vi har i den forbindelse haft stedet ‘lukket helt ned’, dvs. at der ikke har været nogle heste som har forladt eller tilgået stedet i denne periode, ej heller deltaget i stævner og lign.

Det lader nu til at vi har lagt det sidste udbrud bag os, men for at være sikre, har vi udtaget en prøve fra den seneste syge hest for at teste at der ikke findes flere levende celler af smitten, og dermed raskmelde besætningen. Forventelig svar på prøven er torsdag/fredag denne uge.

Vi har under hele sygdomsforløbet rådført os med flere dyrlæger og fulgt deres anbefalinger omkring håndtering af smitten, og især været meget fokuseret på at vi ikke bidrager til at sprede smitten yderligere.

Der er forskellige regler/holdninger til hvornår et stævne kan afvikles efter der har været konstateret kværke på en besætning ved stævnepladsen, og vi havde igår møde med vores besætningsdyrlæge, og det var hans anbefaling at vi fulgte den generelle anbefaling fra dyrlægerne omkring minimum 21 dages karantæne efter sidste raskmeldte hest, for at sikre at sygdommen er stoppet, og at ingen af stedets heste vil være i stand til at smitte andre heste udefra. (nuværende regler fra rideforbundet siger at et stævne kan afvikles allerede 10 dage efter besætningens raskmelding, men den generelle holdning blandt dyrlægerne er, at det er langt fra nok.)

Vi ønsker ikke at tage nogle chancer eller udsætte vores gæstende heste for en unødig risiko ved at komme til vores stævne, så vi har derfor valgt at aflyse og flytte vores distriktsstævne til 16. – 17. August, så vi er sikre på at vi kan tilbyde vores gæster et ridestævne i trygge rammer, uden risiko for smitte (vi håber blot at de gæstende ekvipager følger samme etik og regler omkring begrænsning af smitten).

Jeg håber på jeres forståelse herfor, og glæder os til at byde jer alle velkommen til vores stævne d. 16. – 17. august.

Såfremt i allerede har tilmeldt/betalt til det aflyste stævne, bedes i kontakte os på email: staevne@egene-ridecenter.dk med navn og kontonummer, så vi kan betale jer indskuddet tilbage.

 

 

 Posted by at 10:56

Referat fra Kværke-møde d. 12. maj 2014

 Alle  Kommentarer lukket til Referat fra Kværke-møde d. 12. maj 2014
maj 132014
 

Vi håber nu at vi har haft det sidste tilfælde af kværke, og der er d. 12. maj udtaget prøve fra den seneste syge hest for at test at der ikke er flere aktive celler tilstede – vi forventer svar på denne prøve senere på ugen.

Men vi vil for en god ordens skyld tage ekstra forholdsregler, så vi begrænser et evt. nyt udbrud til det staldafsnit som senest har været ramt af kværke, hvilket betyder at dette afsnit vil blive sat i isolation, selvom der ikke er nogle heste med aktive udbrud af kværke.

Isolation:
Staldafsnittet fra vandspiltorvet og ned til døren til ridehuset er fra dags dato i isolation. Der er kun adgang for hesteejere, partere og personale. Ingen gennemgang, hverken med eller uden hest!
Vandspiltovet:
Vandspiltorvet er igen lukket. Dog er der mulighed for at vaske hest/pony i det nye udendørs. Dog kun for de staldafsnit der ikke er i isolation.
Ridning:
Vi vil også de næste 10 dage dele ridningen op, så ingen heste fra isolationsafsnittet bliver blandet med de heste/ponyer fra de andre afsnit. Rent praktisk kommer det til at foregå på følgende måde. Tirsdag, torsdag og lørdag har heste/ponyer fra de ikke isolerede staldafsnit første ret til udendørsbanen i godt vejr og ridehuset i dårligt vejr (dvs. regnvejr). Mandag, onsdag, fredag og søndag har heste/ponyer fra det isolerede afsnit førsteret.
Fold:
Ingen heste/ponyer fra isolationsafsnittet bliver lukket på fold af personalet.
Der vil være mulighed for at lukke sin hest/pony på enefold i tidsrummet 16.00 – 20.00. Alle heste fra de andre afsnit skal i dette tidsrum være lukket ind fra fold. Hoppe- og vallakfolden er forbeholdt de ikke isolerede staldafsnit.
Skoven:
De heste der ikke står i isolationsstalden må gerne ride i skoven fra i morgen den 13. maj 2014. Tag hensyn hvis i møder andre heste i skoven. Hvis der ikke kommer flere kværketilfælde i isolationsstalden må de også ride i skoven om 10 dage.
Isolationsafsnittet:
Fold 1 & 2 (de to nærmest vejen) benyttes fra kl. 16.00 i hverdagen/weekenden til isolationshestene.
Skidtmaskinen:
Må ikke benyttes af isolationsstalden.
Undervisning:
Sigurd & Martine melder direkte ud til dem der får privatundervisning vedr. nye undervisningstider.
Rask smittebære:
En rask hest der ikke har haft kværke (eller kværkesymptomer) kan også være rask smittebære.
Vi opdeler stalden i rød, gul og grøn:
Røde: De heste der er syge eller har været syge
Gul: Naboheste til syge eller har heste der har været syge
Grøn: De heste der ikke er syge eller har været syge eller har været nabo til syge heste

Hele Egene er stadigvæk i samlet karantæne ift. stævner og andet indtil andet meldes ud af Sigurd i samråd med dyrelægen. Altså vi er begyndt at tælle 21 dage igen … Isolationsafsnittet ophæves når vi har bekræftelse på at den sidste syge hest har været rask i 10 dage, og meldes ud af Sigurd.

Evt. Spørgsmål kan rettes til besætningsdyrlægen eller Sigurd & Martine.

På forhånd tak for jeres forståelse og tålmodighed.

Sigurd & Martine

 Posted by at 10:49

Så er der startlister til klubstævnet

 Alle  Kommentarer lukket til Så er der startlister til klubstævnet
sep 052013
 

Så har vi startlisterne til klubstævnet klar.

Vi starter kl. 15:00. Skal du ride som den første på en af rideskolens ponyer, bedes du møde kl. 14:00, for at være med til at gøre ponyerne klar.

Se startlisterne under ‘Stævner’ eller tryk her

 Posted by at 10:51

Flotte præmier til Distriktsmesterskabet

 Alle  Kommentarer lukket til Flotte præmier til Distriktsmesterskabet
sep 132012
 

I forbindelse med week-end’ens mesterskab i springning for pony hold i distrikt 1, vil de deltagende rytterne ride om mere end æren.

Hver af de deltagende ryttere på det vindende hold vil også vinde en af de flotte Cavalla Toscana ridejakker. 

En stor tak til vores sponsorer som har gjort dette muligt.

Trolle Rideudstyr  – Ikeyvet  – Lund Byg Aps  –  Egene Ridecenter

 Posted by at 12:49

Flotte resultater af Ingrid Rose Gasmann

 Alle  Kommentarer lukket til Flotte resultater af Ingrid Rose Gasmann
sep 122012
 

I forbindelse med det nyligt afholdte Baltic Cup stævne på Capacity opnåede Ingrid Rose Gasmann og Meteor fra rideklubben Egene en flot 4. plads ved finalen for kategori 3 ponyer.

Ingrid og Meteor til Baltic Cup Finalen


Ingrid og Meteor deltog også i DM for Pony 2012, som blev afholdt på Vilhelmsborg i August, og her opnåede de ligeledes en flot 4. plads efter en spændende omspringning.

Ingrid og Meteor til Baltic Cup Finalen Ingrid og meteor til DM

Et STORT tillykke til Ingrid og Meteor med de fine resultater. 

 

 Posted by at 17:33